Reservation

Vi har flere forskellige billettyper til ethvert behov. Almindelige billetter, bonus- og ungdomsbilletter kan bestilles her på hjemmesiden eller ved at ringe til vores Kundeservice på tlf. +298 34 10 00

Vær opmærksom på, at ved henvendelse til Kundeservice eller et rejsebureau bliver der pålagt ekspeditionsgebyr udover prisen, du finder her på siden.

Grupper

Ønsker I at reservere en grupperejse (min. 10 personer), venligst kontakt vores Kundeservice på +298 34 10 00. Forespørgsler kan også sendes via formularen, som I finder HER>>

Graviditet

Af sikkerhedshensyn for den gravide og det ufødte barn er der begrænsninger for, hvor sent i terminen den gravide må flyve. 

Fra uge 0 - 34

Kan rejse uden lægeerklæring, såfremt den gravide har det godt.

Fra uge 35 - 37

Kræver lægeerklæring

Fra uge 38

Ikke tilladt at flyve.

 

OBS: Gravide kvinder med forventet termin indenfor to uger får ikke tilladelse til at rejse. Såfremt kvinden har termin indenfor fire uger, skal hun fremvise en lægeerklæring ved check-in, som bekræfter, at rejsen er godkendt af en læge ud fra et lægeligt skøn, og så længe flytiden ikke overskrider fire timer.

Lægeærklæringen må ikke være ældre end ti dage.

Børn

Hvor meget koster en billet til et barn?

Småbørn 0-1 år betaler 10% af den valgte rejses pris. Småbørn må dele sæde med en voksen og må frit medbringe et stk. bagage op til 23 kg.

Børn 2-11 år betaler 50% af den valgte rejses pris plus afgifter. Disse børn får eget sæde og må medbringe samme mængde bagage som en voksen på tilsvarende billet.

Kan børn rejse alene?

Hvis barnet er fyldt fem år, kan det rejse alene, og billetten skal bestilles hos dit rejsebureau eller hos Atlantic Airways på tlf. +298 34 10 00.

Netbooking til børn under 2 år

Børn under to år uden eget sæde bliver automatisk tilknyttet navneelementet på den første voksne i netreservationen. Senere ændringer kan derfor kun laves sammen med en navneændring. Der vil blive opkrævet et gebyr for navneændringen.

Børn som rejser alene

Vi sørger for dit barn under hele rejsen.
Nogle gange kan det være nødvendigt for børn at rejse alene. Atlantic Airways tilbyder derfor en assistanceservice, hvor vi sørger for barnet under hele rejsen.


Serviceydelsen tilbydes børn mellem 5 og 15 år. Børn 5-11 år skal gøre brug af denne serviceydelse, mens det er frivilligt for børn i alderen 12-15 år. Er dit barn mellem 5 og 11 år, og rejser barnet sammen med en anden person, som er mindst 16 år, behøver du ikke at bestille denne assistanceservice.


Bestil barnets rejse i god tid for at være sikker på, at barnet får en bekræftet plads.


Vi opkræver et servicegebyr på DKK 250 pr. destination for uledsagede børn.


Du skal udfylde et håndteringsdokument (Handling Advice). Det indeholder personoplysninger om dit barn, rejseruten og navnet på den person, som henter dit barn ved ankomst samt underskrift af forældre/værge. Download eventuelt dokumentet og udfyld det allerede nu. Download dokumentet HER.


I lufthavnen skal du hjælpe dit barn med at check-in og aflevere bagagen. Du skal altid fremvise gyldig id-legitimation ved check-in uanset rejsemål, og du skal blive i lufthavnen, indtil flyet er lettet.


Dit barn får herefter hjælp af personalet gennem sikkerhedskontrollen, frem til gaten og ombord på flyet. Vel ombord hjælper personalet barnet til det rette sæde, holder opsyn med barnet under hele flyvningen og hjælper barnet af flyet ved ankomsten.


Ved ankomst kan du ikke hente dit barn ude ved flyet. Personalet vil tage imod barnet ved flyet, sørge for eventuel bagage og gå gennem told- og paskontrol. Derefter overlades barnet til den fremmødte person (den voksne person som står på håndteringsdokumentet). For at sikre, at det er den rette person, skal personen, som henter barnet, fremvise gyldig id-legitimation.


Opstår der forsinkelse el. lign., får dit barn særlig opmærksomhed og hjælp. Vi sørger for, at du som forælder får alle oplysninger om alle ændringer. Dit barn efterlades aldrig uden opsyn. Hvis der ved afrejse er tvivl om, hvorvidt det er muligt at lande på destinationen (f.eks. tåge eller dårligt vejr), kan dit barn ikke rejse alene.

Husdyr

Atlantic Airways accepterer visse husdyr i kabinen, hvis disse medbringes i en IATA godkendt transportkasse, og maximum vægten af husdyr og kasse i alt ikke overstiger 8 kg. Max. mål for transportkasse er 43x31x20 cm. Dyr, der medbringes i kabinen, regnes som et stk. håndbagage. Det koster DKK 199 for at medbringe et godtkendt dyr i kabinen. 

Er samlet vægt mere end 8 kg, må husdyr transporteres i lastrum, og disse skal chekkes ind inden afrejse.  Det koster DKK 399 for at transportere et dyr i lastrummet, og det bliver regnet som et stk. bagage. 

 

OBS: Husdyr skal altid accepteres af Atlantic Airways inden rejsen. Bestil derfor plads i god tid (senest 48 timer inden afrejse) der, hvor du har købt din billet. Har du købt billetten på vores hjemmeside kan du ringe til os på +298 34 10 00.

Undersøg altid offentlige betingelser for ind- og udførsel af husdyr.

Udfyld dyrerejse dokument

Max. størrelse på transportkasser i lasterum:

Airbus 319

150x70x70 cm. (Max. 2 husdyr pr. transport.)

Airbus 320

150x70x70 cm. (Max. 2 husdyr pr. transport.)

AW 139

82x59x65 cm. (Max. 2 husdyr pr. transport.)

Nedsat mobilitet

For at sikre, at vi kan give dig den assistance, du behøver på din rejse, må billetten og assistancen bestilles samtidig og senest 48 timer før afgang. Hvis du bestiller senere end dette tidspunkt, vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig. Her finder du information om de forskellige tjenester, som vi tilbyder til passagerer med nedsat mobilitet. Venligst læs vores regler og vilkår.

Kan jeg rejse uden ledsager?
De allerfleste passagerer med nedsat mobilitet kan rejse uden ledsager med Atlantic Airways. For at opretholde sikkerheden for alle passagerer, inklusive passagerer med nedsat mobilitet, og for at undgå at en eventuel evakuering forsinkes, er der enkelte rejsende, som skal have en ledsager med sig på rejsen. Dette er et krav iht. undtagelsesbestemmelsen, som beskrevet i (EF) 1107/2006 paragraf 4.2.

For at rejse uden ledsager må den rejsende kunne:

løsne sædebæltet

iføre sig en redningsvest

forlade sædet og komme til en nødudgang uden hjælp

iføre sig oxygenmaske

forstå og rette sig korrekt efter kabinepersonalets sikkerhedsanvisninger (enten visuelt eller verbalt)

 

Ledsager
En assistent eller plejer er den person, der er ansvarlig for din komfort og dit velbefindende under ind- og udstigning, din generelle sikkerhed under flyvningen og den nødvendige hjælp ved eventuel evakuering. Ledsageren skal være mindst 18 år og sidde ved siden af dig.

Ledsageren kan kun ledsage én passager ad gangen. 

NB! Vores kabinepersonale kan ikke løfte dig fra flysæde til kørestol, assistere dig på toilettet eller ved medicinering. De kan hjælpe enkelte forberedelser i forbindelse med et måltid, men ellers ikke hjælpe dig med at spise.

Gode råd vedrørende passagerer med nedsat mobilitet
For at give vores passagerer den bedst mulige hjælp og i overensstemmelse med EU-forordning 1107/2006, skal vi have oplysninger om dine behov for assistance senest 48 timer inden afgang, så vi kan informere de ansvarlige i lufthavnen om den nødvendige hjælp.

Spesielle krav og information om tjenesten som tilbydes

WCHC - Kabine

Passageren er ikke i stand til at bevæge sig selv. Der kræves kørestol til/fra flyet og passageren skal bæres op/ned ad trin og til/fra sædet.

Der kræves ledsager booket i samme WCHC reservation.

WCHS - Trapper

Passageren er ikke i stand til at benytte trapper, men kan komme til/fra sædet.

Der kræves kørestol til/fra flyet og passageren skal bæres op/ned ad trin.

WCHR - Rampe

Passageren er i stand til at benytte trapper og kan komme til/fra sædet ved egen hjælp.

Der kræves kørestol til/fra flyet.

Syn / hørehæmmede

For at sikre at vi er i stand til at give rigtig assistance, venligst informer os om du er syn- eller hørehæmmet.

Hos Atlantic Airways er din førerhund velkommen i kabinen uden ekstra omkostninger. Fortæl os, hvis du planlægger at rejse med din førerhund.

Passagerer, som er både blinde og døve, må rejse med en ledsager.

Elektrisk kørestol

På grund af begrænset kapasitet, må passagerer som ønsker at rejse med en elektrisk kørestol købe sin billet og assistance gennem +298 34 10 00.

Elektriske kørestole med syreholdige eller wet batterier skal sendes som fragt.

Oxygen

Hvis du har brug for ilt til og fra dit fly eller ombord på selve flyet, må du medbringe din egen uden ekstra omkostninger. Ilt kan medbringes som indchecket bagage eller som håndbagage.

Hvis du medbringer din egen ilt, skal du reservere dette før flyvningen og informere Atlantic Airways om antallet af cylindere du medbringer.

Vægten af iltbeholderen må ikke overstige 5 kg. Beholder og eventuel regulator skal være stødabsorberende, så de ikke ved et uheld frigør indholdet ved stød eller slag.

Bemærk: Flydende ilt er ikke tilladt ombord på flyet.

MAAS - Følgetjeneste 

Vi vil gøre vores bedste for at kunne tilbyde denne tjeneste til passagerer med nedsat mobilitet, som trænger assistanse på flypladsen og til flyet (f.eks. ældre passagerer, passagerer som er afhængige af krykker og andre passagerer med nedsat mobilitet).

Denne assistanse må bestilles via vores kontaktsenter.

Våben

Med henvisning til European aviation regulation, EU-OPS 1.070(a), er det op til operatøren at sikre at alle sportsvåben, som transporteres med fly, skal rapporteres. Kunder, som skal rejse med sportsvåben, skal indberette  skriftligt til det fortrukne rejsebureau, hvor rejsen er købt, eller direkte til Atlantic Airways på [email protected].

Beretningen skal inkludere specifikationerne våbentype og serienummer.

Smitsomme sygdomme

Passagerer med smitsomme sygdomme accepteres ikke ombord på vores fly, hvis vi vurderer, at en passager udgør en direkte trussel mod sundheden og sikkerheden for andre passagerer. Eksempler på smitsomme sygdomme kan være skoldkopper, røde hunde, mæslinger og lignende. Hvis der på afrejsetidspunktet er synlige symptomer på sygdom, skal der medbringes en lægeerklæring.

Atlantic Airways forbeholder sig ret til at afvise de passagerer, der ikke kan fremvise nødvendig dokumentation.

Atlantic Airways tilbyder services henhold til Europaparlamentets-og Rådsforordning (EF) 1107/2006, og vi forholder os til forordningens bestemmelser om funktionshæmmedes og bevægelseshæmmedes rettigheder i forbindelse med lufttransport.

24 timers fortrydelsesret

Vi tilbyder vores kunder muligheden at fortryde deres køb indenfor 24 timer fra reservationstidspunktet og få alle pengene refunderet, dog senest tre timer inden afrejse.

Har du bestilt en rejse og måske skrevet forkert navn, valgt forkert dato eller fortryder dit køb, kan du få refunderet hele rejsen, bare vi modtager informationer herom indenfor 24 timer fra reservationstidspunktet.

Hvordan gør jeg det?

Du kan ringe til vores Kundeservice på +298 34 10 00 eller sende en e-mail til [email protected]

Husk at have navn på rejsende samt booking reference klar - så ordner vi resten!

Hvad hvis jeg fortryder mit køb, og Atlantic Airways holder lukket pga. helligdag e.l.?

De vigtigeste er, at vi modtager informationerne indenfor 24 timer efter, du har booket din rejse. Send os en e-mail på [email protected]

(Særlige betingelser gælder for grupperejser og pakkerejser. Disse betingelser oplyses i reservationsforløbet)